Læreplan

Hvem er vi?

Nordlundens Idrætshus er en Dansk Idræts Forbund certificeret idrætsinstitution, med op til 120 børn i alderen 0-6 år. Det som kendetegner institutionen er, at der arbejdes pædagogisk gennem hele dagen, for at inkludere alle børn og deres forskelligheder gennem bevægelse, leg og idræt.

Institutionen består af et nybygget hus som stod færdigbygget 1. maj 2022, og er en idrætsinstitution indrettet til at understøtte bevægelse, leg og idræt. I vuggestueafdelingen er der 12 medarbejdere og 9 medarbejdere i børnehaveafdelingen. Vi har fået tildelt flere ressourcer i projekt ”Flere pædagoger til institutioner med børn i udsatte positioner”. Denne pulje stopper den 31. december 2025. Vi har mellem stuerne et birum, som kan bruges til mindre grupper af børn, og vi har indrettet rummene så der er plads til bevægelse og motorisk udfoldelse.

I vores idrætsinstitution, har vi udover stuerne, et motorikrum med Active Floor som er et interaktivt bevægelsesgulv. Vi har også et Science rum som indbyder til kreative processer. Huset er indrettet med lange gange, der giver mulighed for fri bevægelse og gode motorik baner.

I vores store fællesrum, som er hjertet i huset og samlingsstedet til morgenmaden, har vi indrettet rummet med sofaer og lydisolerende skærme, så det er et fleksibelt rum, vi kan bruge til både leg og bevægelse, men også til læseleg og fordybelse. Det er også her vi afholder arrangementer i huset.

Vi har en stor legeplads, som er inddelt til børnehaven og vuggestuen, med mulighed for at åbne op til en stor fælles legeplads. Vi har alt fra cykelbane til sansehave. Så der er plads til motorisk udfoldelse og sanselig fordybelse.

Arbejdet med det pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer

I Nordlundens Idrætshus arbejder vi ud fra dagtilbudsloven. En del af loven, er den styrkede pædagogiske læreplan, som er arbejdsgrundlaget for hele vores pædagogiske praksis her i Nordlundens Idrætshus.

Fokusområder i den nye styrkede pædagogisk læreplan: 

• Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennemtrygge og pædagogisk læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektivet. 
• Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter barnets brede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd og bevægelse, indenfor og på tværs af følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science, Kultur, æstetik og fællesskab. 
• Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt i samt have indflydelse på dagtilbuddenes arbejde, der rammesættes og virkeliggøres af det pædagogiske personale og ledelse”.

I Nordlundens Idrætshus betragtes arbejdet med ”Den styrkede læreplan” som en dynamisk proces. Arbejdet med at etablere et pædagogisk læringsmiljø gennem hele dagen, herunder i hverdagsrutiner, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg har et stadigt større fokus i det pædagogiske arbejde.

Der arbejdes der med et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer, som skal udgøre den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i Nordlundens Idrætshus  

I de seks læreplanstemaer er fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. Her er der også blevet arbejdet med at tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø i Nordlundens Idrætshus i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Et andet nyt tiltag i læreplanerne er arbejdet med evalueringskulturen i Nordlundens Idrætshus. Her vil der blive arbejdet med evaluering, refleksion og dokumentation i flere og nye sammenhænge. Igen med fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi planlægger det pædagogiske arbejde i vores måneds- planer, som I forældre får igennem AULA. Månedsplanerne planlægges med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. 

Vi fokuserer vores pædagogiske arbejde med børnene i Nordlundens Idrætshus om de planlagte aktiviteter og dagens rutiner. Vi evaluerer og dokumenterer vores aktiviteter og rutiner fx billeder, video, børnenes kreativitet og på skrift.

Nordlundens Idrætshus vuggestueafdeling har tilbuddet ”God Start Ung Mor” tilknyttet. Tilbuddet har til formål at styrke de unge mødres forældrekompetencer, både under graviditeten og efter fødslen.

I Nordlundens Idrætshus storbørns gruppe, arbejdes der med HIPP HOPP som er et struktureret førskole program med aktiviteter til 30 uger, som forældre kan deltage i og gennemføre sammen med deres barn. Programmet skal udvikle sprog, motorik og problemløsnings evner.

 

I Nordlundens idrætshus er medarbejderne videreuddannet i pædagogisk idræt.

Her er der naturligt fokus på leg, bevægelse og idræt igennem hele dagen. Pædagogisk idræt danner grundlaget for vores pædagogiske tilgang for at styrke børnenes udvikling, dannelse, læring og trivsel.

Medarbejderne arbejder med pædagogisk idræt og pædagogiske bagdøre på en faglig og systematisk måde, sådan at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet og at børnene har mulighed for at gå væk fra en leg eller aktivitet.

I Nordlundens idrætshus arbejder vi på at alle børn kan være med på hver sin måde, og medarbejderne opjusterer eller nedjustere lege og aktiviteter ud fra børnenes behov.

Der arbejdes med kropssproget, bevægelseslege og børnenes bevægelseskultur. I begge afdelinger er der fokus på bevægelseslege på legepladsen og der er en bevidsthed om at udvide grænserne i læringsmiljøet for, hvad børnene må hoppe på, hoppe ned fra og hvor de må løbe. Derudover arbejdes der på stuerne i mindre grupper med bevægelse og bevægelseslege.

 

”Styrk Sproget”  

LæseLeg

I Nordlundens idrætshus arbejdes der meget målrettet og struktureret med sprogarbejde.

Vi benytter dialogisk læsning og læseleg som er en metode vi bruger til sprogtilegnelse

I børnehaveafdelingen samarbejdes der med flersprogpædagoger omkring LæseLeg og de tilhørende aktiviteter. Børnene deles fx. op i små grupper efter sproglig kunnen og alder. Personalet er med til at udarbejde aktuelle aktiviteter i forhold til netop den bog, som bliver læst i gruppen. Der samarbejdes om aktiviteterne, så alle børn deltager i de aktuelle aktiviteter, som passer til den igangværende bog. Alle får derigennem visualiseret begreberne, som der er fokus på.

Sprogvurdering

I Nordlundens idrætshus sprogvurderes der efter gældende lovgivning. Derudover sprogvurderes alle vores 3-5-årige børn for at sikre deres sproglige kunnen. Vuggestueafdelingen sprogvurderer de ovennævnte børn, inden de starter i børnehaveafdelingen. Forældrene bliver altid inddraget både før og efter en sprogvurdering. Generelt tilbydes børnenes forældre vejledning til sprogstimulering.

Forældreperspektivet er noget der vægtes højt i samarbejdet med forældrene og i forhold til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Institutionens aktuelle læreplanstema i de respektive afdelinger bliver løbende fremlagt og gennemgået på forældrebestyrelsesmøder.

På samme måde drøftes der omkring arbejdet med pædagogisk idræt, særligt tilbud og ung mor projektet. 

Her har forældrebestyrelsen mulighed for at komme med idéer og input til de pædagogiske læreplaner og til formen på forældremøder.

I selve læreplansarbejdet er forældrebestyrelsen inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfyldelsen af denne. Ligeledes er forældrebestyrelsen med i arbejdet omkring at skabe gode overgange imellem institutionen og hjemmet. Nordlundens Idrætshus benytter sig af, at forældrebestyrelsen har kendskab til nærområdet og deres eventuelle viden omkring tilbud og muligheder der findes i nærområdet.

På det årlige forældremøde, formidles eksempelvis et af de seks læreplanstemaer, det pædagogiske grundlag eller et idræts relateret emne. Derved bliver læringstemaerne frisket op, og forældrene vises den pædagogiske faglighed, der kommer til udtryk gennem forskellige aktiviteter med og omkring børnene.

Praksisfortællinger er en integreret del af Nordlundens Idrætshus  forældresamarbejde. Disse mundtlige overleveringer anvendes dagligt og prioriteres højt i mødet med forældrene. Praksisfortællingerne bruges bevidst til at anerkende og synliggøre barnets evner og kompetencer overfor forældrene. 

I Nordlundens Idrætshus har vi et tilbud til børn, som har behov for særlig støtte i deres udvikling og trivsel. Det kan eksempelvis være børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer.

Vi har 4 pladser til dette særlige resursetilbud, der er tildelt resurser, for at skabe de bedste muligheder for at understøtte barnet i dets udvikling, i relationer og fællesskabet med de andre børn.

Medarbejderne i Nordlundens idrætshus er videreuddannet til at kunne skabe en særlig pædagogisk inkluderende praksis og understøtte alle børns behov for deltagelse i fællesskabet.

Vi samarbejder tæt sammen med hinanden og andre fagprofessionelle, for hele tiden at skabe de bedst mulige læringsmiljøer, så alle børn kan trives i disse.

Børnene som er visiteret i dette tilbud, er fuldt integreret på stuerne, men med en primærpædagog, der har det tætte forældresamarbejde.

Medarbejderne i Nordlundens idrætshus har taget uddannelsen ”Nest møder dagtilbud” og har også afsluttet modulet ”Neuroaffektiv udviklingspsykologi”. Disse uddannelser er med til at styrke medarbejdernes kompetencer, til understøttelse af sårbare og udsatte børn og familier. Men også medvirkende til, at sætte spot på læringsmiljøer og hvordan der arbejdes med inklusion i forskellige pædagogiske sammenhænge.

Uddannelsen har medvirket til, at medarbejderne er blevet styrket i det fælles faglige sprog og refleksive grundlag, og dermed også skabt forudsætninger for, at alle børn har mulighed for at udvikle sig og deltage i, det bredeste mulige fællesskab. Hermed anses det for, at kvaliteten af medarbejdernes relations og inklusions kompetence er af sådan en kvalitet, at børn med særlige behov også er inkluderet i fællesskabet.

Barnesyn

Barnet bliver set som et kompetent og selvstændigt menneske, som i takt med sin udvikling bliver støttet og guidet til sin nærmeste udviklingszone af tillidsskabende pædagogiske personale. Barnet kommer med egne ressourcer, som personalet lærer at kende og hjælper barnet med at udvikle. Et barn skal være aktiv deltager i eget liv. Det betyder, at barnet skal have mulighed for at tage del i hverdagsrutinerne fx i spisesituationer via borddækning, afrydning efter maden og fejning af gulvet. Det betyder også, at barnet skal opleve pædagogiske personaler som afventer, så barnet får den nødvendige tid og ro til selv at komme på en løsning på en udfordring. De pædagogiske personaler sørger for at skabe læringsmiljøer, hvor barnets perspektiver og initiativer ses, høres og understøttes. For at møde børn ens, skal de mødes forskelligt, med netop de ressourcer de kommer med. I praksis betyder det, at selvom barnet er stille af sind, eller ikke har et verbalt sprog endnu, bliver de inkluderet i fællesskabet.

• Barnet møder tilgængelige og nærværende pædagogiske personaler
• Barnet møder tydelige og respektfulde pædagogiske personaler
• Barnet møder en forudsigelig hverdag
• Personalet lader barnet prøve selv først
• Personalet tager individuelle hensyn
• Barnet skal altid have mulighed for at lege med nogen
• Barnet er savnet, når det er fraværende
• Barnet skal opleve sig som en del af fællesskabet
• Barnet møder muligheder for bevægelse, leg og idræt

Dannelse og børneperspektiv

Barnet har mulighed for medbestemmelse for og at kunne vælge til og fra fx. hvor skal turen gå hen, sange, bøger til højt læsning, menu til maddage, om barnet skal lege inde eller ude, valg af beskæftigelsesmaterialer til kreative aktiviteter, samt valg af bevægelseslege.

Barnets medbestemmelse og medansvar i dagligdagen ligger indenfor de rammer det pædagogiske personale har lagt. Uden denne bevidsthed, vil barnet ikke få en reel medbestemmelse. Jo ældre barnet bliver, jo mere indflydelse og medansvar bliver det tildelt.

Barnet, i Nordlundens Idrætshus, bliver dannet igennem leg, bevægelse og hverdagsrutiner. Barnet bliver udfordret i at danne sig et billedet af verden og finde frem til ”livets spilleregler”, og hvordan vi indgår i samspil og relationer med andre. Når barnet møder både voksen- og børneinitierede læringsmiljøer og de relationer det indgår heri, er det med til at danne barnets identitet.

I Nordlundens Idrætshus bliver både børn og deres forældre mødt om morgenen af et imødekommende og nærværende personale, som hilser dem velkommen og hjælper barnet i gang med dagen. Barnet bliver mødt på en omsorgsfuld og anerkendende måde.

• Barnet har medbestemmelse
• Barnet hjælper med hverdagsrutinerne
• Barnet inddrages i egen dannelse via normer og værdier
• Barnet initiativer mødes

Leg

I Nordlundens Idrætshus møder barnet personale, der deltager og støtter legen, fordi legen har en værdi i sig selv og er så stor en del af barndommen og barnets læring. I Nordlundens Idrætshus, er der mange forskellige steder at udfolde legen på, og mange forskellige måder at lege på. Barnets spontane leg respekteres og gives plads til i hverdagen. Personalet støtter barnet med at rammesætte og udvide en god leg, eller hjælper et barn, som ikke er helt sikker på, hvordan det kommer ind i en leg. I Nordlundens Idrætshus lærer barnet at lege med hele kroppen, så barnet har mulighed for at deltage i både stillesiddende og aktive lege. Allerede i vuggestuen er der fokus på grundmotorikken og dens betydning for legen og trivsel.

• Barnet har mulighed for at gå på andre stuer og lege
• Barnet leger strukturerede bevægelseslege med personalet
• Barnet kan lege både inde og ude hver dag
• Personalet støtter barnet med at danne legerelationer
• Barnet har mulighed for at lege forskellige steder og lege uforstyrret hver dag
• Barnet kan ”gemme” en leg og komme tilbage til den senere
• Det er tydeligt for barnet, hvor der kan leges forskellige lege
• Personalet er opmærksomme på ikke at afbryde barnets leg
• Barnet bliver forberedt på de overgange der kommer i løbet af dagen
• Barnet møder personale, som er rollemodeller ved at være udforskende og legende i hverdagen

Læring

Barnet lærer gennem hele dagen, fra det træder ind af døren og den måde det bliver mødt på og indtil det vinker farvel og siger ”Tak for i dag”. Barnet lærer, når det leger i dukkekrogen med sin ven, når det spiser sin madpakke, er ude på legepladsen, og når det bliver puslet – altså der er læring i alle hverdagsrutiner, spontane og planlagte aktiviteter. Barnet i Nordlundens Idrætshus skal tilbydes den trygge relation og mange forskelligartede læringsmiljøer, hvor det bliver tilgodeset. At barnet får mangfoldige og rige erfaringer med leg, bevægelse og andre aktiviteter. At barnet bliver mødt i sin leg og udfordret til at udvide legen via pædagogens deltagelse. Barnet møder personale, som støtter det i at fuldende en aktivitet fx feje gulvet færdig efter maden eller lægge et puslespil eller perleplade færdig, inden det går videre. Dette for at øge barnets koncentration og vedholdenhed, støtte barnet til at blive i aktiviteten og give det en succes oplevelse ved at gøre noget færdigt.

Barnet lærer af at turde begå fejl, øve sig og slippe fantasien løs. Det pædagogiske personale skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø for barnet som fremmer eksperimenterende kompetencer, samt lyst til at lære og opleve verden omkring sig.

I dagligdagen opstår der ofte situationer, hvor det spontane kan gribes og give barnet og personalet mulighed for at eksperimentere. At gribe fat i det spontane virker let og næsten tilfældigt. Alligevel anses det for at være vigtigt. At gribe fat i nuet stiller krav til, at personalet virkelig ser hvad der optager barnet her og nu, og hører hvad barnet siger samt forstår dettes intentioner. Spontane situationer giver barnet mulighed for selv at bestemme form og indhold i aktiviteten. Det er vigtigt for barnets læring, at personalet bevæger sig i alle tre læringsrum i løbet af dagen. 

• Barnet lærer i de relationer det indgår i
• Der er plads til at gå på opdagelse i Børnehuset Nord
• Barnet har mulighed for at eksperimentere med nyt
• Barnet har mulighed for at komme med sine idéer
• Personalet hjælper barnet, når noget er svært
• Barnet lærer af sine fejl og at det er ok at fejle
• Barnet lærer at håndtere alle sine følelser
• Kroppen bliver brugt hele dagen

Børnefællesskaber

Alle børn skal have mulighed for at være en del af fællesskabet - at være inkluderet. Det er i fællesskabet, at barnet lærer om sig selv, skaber sin identitet og lærer egne og andres grænser at kende. Det er her, at barnet introduceres for forskellige kulturelle normer og værdier. Det er i fællesskabet, at barnet spejler sig i andre og lærer ”livets spilleregler” at kende. Fællesskabet skal også skabe rum for, at barnet kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges.

Det pædagogiske personale værner om fællesskabet for barnet ved fx at hjælpe det ind i legefællesskaber, tilbyde strukturerede bevægelseslege, holde samling og sørge for fællesoplevelser gennem ture, projekter og aktiviteter. Fællesskabet og inklusion dannes og vedligeholdes ligeledes ved at sætte ord på relationer og oplevelser. Det er personalets ansvar, at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet og at fremhæve børnenes kompetencer.

• Personalet sætter ord på barnet, for at inkludere det i børnefællesskabet
• I Nordlundens Idrætshus ses mangfoldighed som en ressource
• Der er lege og ture på tværs af stuerne
• Personalet bruger praksisfortællinger/narrativer
• Barnet støttes til at være i centrum til samling og fælleslege
• Barnet deltager i forskellige fællesskaber i løbet af dagen

Pædagogisk læringsmiljø 

For at skabe det bedst mulige læringsmiljø for barnet, arbejdes der didaktisk. I forbindelse med planlægningsarbejdet, benyttes det pædagogiske værktøj PIXI, samt månedsplaner, som er en integreret del af hele barnets dag i Nordlundens Idrætshus. Læringsmiljøet optimeres bl.a. ved børnene deles op i mindre grupper fx i forhold til alder og/eller udviklingsniveau og ved at kroppen bliver brugt aktivt hele dagen. Dette fremmer nærværet med hvert enkelt barn, og giver rum til fordybelse og større læring. For at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen for barnet, arbejdes der bevidst med de daglige rutiner, samt visuelt understøttelse. Nordlundens Idrætshus udnytter ressourcerne bedst muligt ved, at arbejde sammen på tværs af stuerne fx ved at organisere det praktiske arbejde og derved frigøre mere tid til børnene.

I Nordlundens Idrætshus, arbejdes der struktureret og systematisk med LæseLeg/dialogisk læsning, som metode. Udover at barnets sprog bliver mere nuanceret, bliver der skabt et trygt læringsmiljø, der skaber nysgerrighed og interesse for bøger og det de indeholder. LæseLeg og månedsplaner går året rundt, hånd i hånd med læreplanstemaerne.

I Nordlundens Idrætshus er der fokus på bevægelse, og en opmærksomhed på kroppens betydning for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Barnet møder bl.a. voksenstyrede strukturerede bevægelseslege/pædagogisk idræt, der gavner inklusion, børnenes indbyrdes relationer, sociale udvikling, alsidige personlige udvikling, samt har en positiv afsmittende effekt på udvikling af sproget.

Et andet læringsmiljø barnet kan møde i Nordlundens Idrætshus, er ture-ud-af-huset med bussen, til fods eller med offentlig transport. Der er stor vægt på, at børnene kommer ud af huset for at opleve verden omkring sig – og får ord med på vejen. Især at komme ud i naturen, hvor der er højt til loftet og plads til de store armbevægelser, er en god oplevelse for børnene.

I Nordlundens Idrætshus oplever barnet hverdagsrutinerne som et naturlig læringsmiljø, og det pædagogiske personale er bevidste om, at der foregår læring for barnet i alle situationer. Derfor skabes der pædagogiske læringsrum hele dagen igennem, så barnet indbydes til leg og hermed læring, både inde og ude.

• Personalet er forberedte
• Læringsrummene er indbydende
• Barnet bliver inddraget i hverdagsrutinerne
• Barnet bliver introduceret til mange forskellige læringsmiljøer i løbet af en dag
• Visuelt understøttelse giver barnet forudsigelighed og tryghed
• Barnet deltager i både store og små fællesskaber

Forældresamarbejde

Nordlundens Idrætshus er et mangfoldigt hus, hvor der er plads til den enkelte familie med respekt for forskelligheder. Der er fokus på ressourcer, hvor den gode historie i Nordlundens Idrætshus inddrages forældrene i eget barns læringsmuligheder. Det gøres bl.a. ved, at personalet har ”barnets læring” som fast punkt på alle forældresamtaler.

Forældreperspektivet er et vigtigt aspekt i samarbejdet med forældrene, og i forhold til arbejdet, med de pædagogiske læreplaner. Læreplanstemaerne i de respektive afdelinger, bliver løbende fremlagt og gennemgået på forældrebestyrelsesmøder. Forældrebestyrelsen har mulighed for at komme med idéer og input til den pædagogiske praksis i Nordlundens Idrætshus.

På det årlige forældremøde formidles enten et af de seks læreplanstemaer, eller et tema fra det fælles pædagogiske grundlag. Derved vises forældrene den pædagogiske faglighed, der kommer til udtryk gennem forskellige aktiviteter med og omkring børnene. Læreplanstemaerne er ligeledes en måde at vise hvad børnene lærer, og hvorfor det er vigtigt, at de som forældre bakker op og deltager aktive i husets arrangementer, i den daglige dialog og i deres eget barns læring.

Nordlundens Idrætshus personale bygger bro mellem institutionen og hjemmet. Praksisfortællinger er en integreret del af husets forældresamarbejde. Disse mundtlige overleveringer anvendes dagligt og prioriteres højt i mødet med forældrene. Praksisfortællingerne bruges bevidst til at anerkende og synliggøre barnets evner og udvikling overfor forældrene, så der bliver en sammenhæng i barnets hverdag, læring og trivsel.

• Personalet er nysgerrige og samskabende i samarbejdet med forældrene
• Personalet er guidende og vejledende i forældresamarbejdet
• Der bliver taget højde for den enkeltes forudsætninger
• Der er daglig kontakt mellem forældre og personalet
• Der er altid mulighed for at få en dialog med personalet
• Der er fokus på den gode historie

Børn i udsatte positioner

I Nordlundens Idrætshus vil barnet opleve, at samspillet mellem barn og voksen er særlig betydningsfuldt. Det pædago­giske personale i Nordlundens Idrætshus har sammen med flersprogspædagoger, tale-hørekonsulent, motorikkonsulent, psykolog, PPR, pædagogisk inklusionsvejleder, sagsbehandler og sundhedsplejersker, et ansvar for at støtte børn i udsatte positioner.

For at sikre alle børn deltager i fællesskabet, skaber personalet et pædagogisk læringsmiljø, hvor barnet udfor­dres og oplever mestring i forbindelse med bl.a. børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter.

I Nordlundens Idrætshus er der opmærksomhed på, at der blive arbejdet i små børnefællesskaber. Her er der mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer, det være sig sociale, motoriske, sproglige eller andet. Personalet har stort fokus på, at eksklusion ikke forekommer, og at barnet altid har en ”pædagogisk bagdør”. Alle børn i Nordlundens Idrætshus er en betydningsfuld del af børnefællesskabet, også børn i udsatte positioner.

Nordlundens Idrætshus ser forældre til børn i udsatte positioner som betydningsfulde i forældrefællesskabet. At alle bidrager med de ressourcer, som er tilstede i familien. Der prioriteres at støtte op omkring familien med fx ekstra forældresamtaler, også med deltagelse af tværprofessionelle samarbejdspartnere.

• At barnet og dets forældre mødes med positive forventninger
• At barnet møder personale, der tage ansvar for, at det føler sig betydningsfuld i fællesskabet

Sammenhæng

Nordlundens Idrætshus forbereder barnet med at skabe sammenhæng til 0 klasse hver dag, året rundt, i et særligt læringsmiljø. De ældste børn fordyber sig i emner, der pirrer til deres nysgerrighed, og deltagelse i fællesskaber. Det pædagogiske personale arbejder struktureret med Slagelse Kommunes Kanon, samt tilhørende aktivitetsplan.

Personalet arbejder målrettet med en legende tilgang, for at fremme børnenes sociale udvikling, evnen til at håndtere konflikter, koncentrationsevner, samt evnen til at forstå og løse opgaver.

Bevægelseslegene har stor indflydelse på indholdet og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med de ældste børn. Efter 2 år i børnehaven, er barnet fortrolig med rammerne omkring de vokseninitierede bevægelseslege. Disse lege giver en positiv social udvikling, trivsel, dannelse og læring. Bevægelseslegene er også en fast del af det sidste år i børnehaven.

I Nordlundens Idrætshus er der opmærksomhed på at fremme barnets mentale og fysiske robusthed.  Det indebærer, at det pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, skal have fokus på at understøtte, at børnene tør møde nye udfordringer, lære at lære, fordybe sig, være vedholdende, indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer. Det pædagogiske personale tilrettelægger et læringsmiljø, hvor de ældste børn introduceres til og gives mulighed for at udvikle nysgerrighed over for bl.a. bøger, science, udeliv, matematik, bogstaver, tal, mønstre, former mv.

• Barnet introduceres til nye aktiviteter og oplevelser
• Barnet oplever flere ture ud af huset
• Barnet deltager i nye børnefælleskaber på tværs af stuerne
• I takt med tilegnelse af egen mestring, vil barnet opleve flere privilegier
• Barnet oplever en sammenhæng til 0 klasse gennem Kanonen
• Hvert år i juni afholdes et afslutningsarrangement for børnehavens ældste børn
• Storbørns gruppen er deltagende i HIPP HOPP

Inddragelse af lokalsamfundet

I Nordlundens Idrætshus inddrages lokalsamfundet med henblik på at styrke den tidlige indsats for sunde fritidsinteresser ved at etablere læringsmiljøer, hvor barnet bliver introduceret til forskellige former for idræts- og fritidstilbud. Dette er for at give barnet en større viden og indsigt i, hvad lokalsamfundet kan tilbyde, samt mulighed for at knytte nye venskaber. Det er af stor betydning i det forebyggende arbejde, og for barnets senere trivsel og valg, at det allerede i en tidlig alder, bliver præsenteret for en bred vifte af lokale tilbud.

Forældregruppen inddrages i hvordan lokale tilbud kan benyttes, så det kan skabe nye læringsmiljøer for børnene i Nordlundens Idrætshus. (Se bilag 2)

• Samarbejde med lokale idrætsforeninger
• Samarbejde med lokale spejdere
• Samarbejde med naturvejledere
• Samarbejde med Slagelse Bibliotek fx ”lokal udlån” af bøger
• Samarbejde med Nordhuset
• Samarbejde med Lokalpolitiet i Slagelse
• Samarbejde med Landbrugs- og Gartnerskolen Selandia CEU (Jernbjerggård)
• Samarbejde med Slagelse Brand- og Redning
• Samarbejde med det lokale plejehjem 

Nordlundens Idrætshus personale bestræber sig på at være anerkendende i relationerne i alle læringsmiljøer. Målet er at knytte tætte relationer til hvert enkelt barn, og være nærværende og respektfulde i det daglige samvær. Det er i denne tætte relation, at der er grobund for udvikling af bl.a. selvværd, selvstændighed og selvrespekt.

Ved at være nærværende, anerkendende og dyrke børnefællesskabet, skabes et rigt og givende børneliv. Barnet ses som værende unikt og samtidig som en vigtig del af fællesskabet. Hermed gives alle børn ens muligheder trods forskellige forudsætninger og alles følelser og behov betragtes som ligeværdige. Personalet lægger vægt på, at børnene inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv.

Ved indretning af stuerne tages der højde for det æstetiske ved fx, at der er plads til børnekunst på væggene, at der sørges for, at stuerne er ryddelige, at børnenes egne værker udstilles, at der er planter i vinduerne og at der er ”behageligt for øjet og sjælen” på stuerne. Legetøjet står så børnene kan se, hvad der er at vælge imellem, og selv kan nå det som de vil lege med.

Nordlundens Idrætshus har en bevidst pædagogisk tilgang til håndvask, toiletbesøg og bleskift med henblik på at hæve hygiejneniveauet, reducere sygdom og dermed skabe bedre rammer for trivsel og læring hos børnene.

• I Nordlundens Idrætshus respekterer børn og voksne hinanden
• Vores fysiske læringsrum inspirerer til leg, bevægelse og idræt
• Barnet har ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening respekteres
• Barnet har indflydelse på det æstetiske udtryk
• Barnet har ret til et rent toilet

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

For at kunne udvikle sin personlighed forudsættes det, at barnet møder en anerkendende og medlevende omverden. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling samtidig med, at barnet oplever sig værdsat for den det er. Barnet har brug for genkendelighed i hverdagen og for børn i udsatte positioner er dette en nødvendighed for at kunne fungere og udvikle sig.

I Nordlundens Idrætshus rustes barnet til at være nysgerrig, modig, tydelig og kompetent med gå-på-mod og glæde til at udforske sig selv og dets omverden. Det styrker barnets selvværd, empatiske evner, initiativ og lyst til indgå i fællesskabet. I Nordlundens Idrætshus skal alle følelser rummes. Når man kender sin egne følelser får man en bedre forståelse for andres følelser og behov.

Læringsmiljø 0-2 år

• I Nordlundens Idrætshus vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret opleve følgende:
• Barnet og forældre mødes omsorgsfuldt, tydeligt og nærværende
• Barnet vil møde krav til sin selvhjulpenhed indenfor nærmeste udviklingszone
• Barnet oplever en forudsigelig hverdag igennem hverdagsrutinerne
• Barnet møder velforberedte og engagerede pædagogiske personale i alle læringsmiljøer   
• Barnets initiativ imødekommes af det pædagogiske personale ved at lade barnet gå på opdagelse og udforske mulighederne i huset 
• Barnet møder læringsmiljøer, hvor der er tid til fordybelse ved bl.a. at være i små grupper
• Barnet oplever sig betydningsfuld og værende en del at et fællesskab
• Barnet oplever, at der værnes om legen og det læringsrum det selv skaber

Læringsmiljø 3-6 år

• Barnet og forældre mødes omsorgsfuldt, tydeligt og nærværende 
• Barnet oplever en forudsigelig hverdag
• Barnet vil møde krav til sin selvhjulpenhed efter alder og nærmeste udviklingszone
• Barnet møder store og små fællesskaber også på tværs af stuerne
• Barnet bliver motiveret til at deltage i alle hverdagsrutinerne
• Barnet oplever sig at værende en del af fællesskabet
• Barnet støttes i at udvikle egen deltagelseskompetence, livsduelighed og gåpåmod
• Barnet oplever at blive mødt empatisk

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Social udvikling skabes i fællesskaber og gennem relationer til andre – fx i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel, dannelse, læring og udvikling. At bliver set og hørt af andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ.

Barnet har brug for rammer, hvor det udvikler empati, tilknytning, relationer og sociale færdigheder. En forudsætning for, at barnet kan udvikle evner indenfor disse områder er, at de omgås voksne der er faglige professionelle.

Læringsmiljø 0-2 år

• Barnet møder sociale spilleregler i samværet med børn og personalet fx ved at de skiftes til at vælge sange, tage frugt fra fadet eller vente på, at det bliver deres tur
• Barnet oplever personale som hjælper med, til at knytte venskaber og understøtter barnets leg og legerelationer
• Barnet vil møde nærværende og omsorgsgivende personale, som lytter og går i dialog med barnet
• Der vil være plads til barnets tanker og følelser
• Barnet møder en forudsigelig og struktureret hverdag
• Barnet støttes til at være i centrum til samling eller bevægelseslege
• Barnet vil blive mødt som ligeværdig medlem af fællesskabet uafhængigt af alder, køn og etnisk oprindelse
• Barnet vil blive set som betydningsfuld

Læringsmiljø 3-6 år

• Barnet mødes som betydningsfuldt og ses som en aktiv deltager i egen hverdag
• Barnet har indflydelse og har en demokratisk stemme
• Barnet oplever at det ses som en ressource
• Barnet indgår i store og små fællesskaber
• Barnet møder forskellige læringsmiljøer, hvor det støttes i at lære at lege, udforske, eksperimentere og forhandle
• Barnet oplever muligheder for at være i centrum
• Turtagning og venter på tur

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle for at barnet både nu og senere vil kunne begå sig i det samfund det vokser op i. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget, lære at forstå andre mennesker.

I Nordlundens Idrætshus arbejdes der pædagogisk med barnets sprogtilegnelse i flere dimensioner. Barnet skal mødes med et rigt og nuanceret sprogbrug og skal tilegne sig kompetencer til at kunne anvende sproget fx til at løse konflikter med. Barnet skal støttes i at udvikle strategier i forhold til, at kunne skabe kontakt og forståelse, og bruge sproget pragmatisk.

I Nordlundens Idrætshus er der særligt fokus på barnets sprogtilegnelse og der anvendes flere metoder for at styrke barnet sprog bedst muligt. Sproget bliver tænkt ind i alle læringsmiljøer dagen igennem. Der bliver eksempelvis arbejdet med Læseleg, at være den gode sprogmodel, samt arbejde med sproget igennem krop og bevægelse.

Læringsmiljø 0-2 år

• Barnet oplever en hverdag hvor der sættes ord på alt – følelser, behov, ting, handlinger og bevægelse
• Barnet møder læringsmiljøer, hvor der er plads til at udtrykke sig
• Barnet bliver introduceret til rytmen i det danske sprog
• Barnet oplever et nuanceret sprog, hvor der bl.a. benævnes farver, symboler og over-/underbegreber og bogstaver og tal
• Barnet møder gode rollemodeller i forhold til sprogbrug
• Barnet vil opleve en overensstemmelse mellem personalets mimik, kropssprog, betoning og det der siges
• Barnet oplever nærværende personale, som giver tid og plads til dialogen og kommunikation med barnet
• Barnet vil blive præsenteret for bøger

Læringsmiljø 3-6 år

• Barnet vil dagligt opleve, at der laves struktureret sprogstimulering gennem fx højtlæsning, bevægelseslege, spil og sprogposer
• Barnet vil være aktiv deltager i LæseLegs aktiviteter med tilhørende fokus ord og bogquiz
• Barnet er aktiv deltager i samtaler om dagligdagen
• Barnet får plads og mulighed for at udtrykke sig
• Barnet vil opleve en overensstemmelse mellem personalets mimik, kropssprog, betoning og det der siges
• Barnet vil møde sang, rytme, rim og remse
• Barnet vil opleve at der leges med mimik, kropssprog, talesproget gennem sang, musik og bevægelseslege

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

I Nordlundens Idrætshus tænkes krop og bevægelse ind i alle læringsmiljøer og giver barnet mulighed for at udvikle mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk, samt skabe et åbent og trygt læringsmiljø omkring bevægelse.

Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er dets kropsbevidsthed. Barnet skal have gode muligheder for at arbejde med kropsforståelse, ernæring, sundhed og hygiejne.

I Nordlundens Idrætshus medvirkes der til at skabe bedre bevægelsesvaner for barnet. Dette gøres ved, at barnet møder motoriske udfoldelse og pædagogisk idræt på forskellige måder. Der er en bevidsthed om, at tilgodese det enkelte barns måder at udforske, eksperimentere og udfolde sig på kropsligt.

Der skabes et aktiv og spændende bevægelses miljø ved at barnet møder motoriske og sanselige udfordringer, som giver det styrke, udholdenhed og glæde ved bevægelse.

Læringsmiljø 0-2 år

• Barnet får lov til at bruge sin krop på alle tidspunkter i løbet af dagen
• Barnet motiveres til at bruge kroppen og understøtte dettes selvinitierede bevægelse
• Barnet gives tid og rum til at øve sin selvhjulpenhed på i daglige rutiner og i planlagte aktiviteter
• Barnet bliver introduceret til mange forskellige former for bevægelseslege og måder at bruge kroppen på
• Barnet møder læringsmiljøer for sansestimuli
• Barnet guides til at kunne mærke sig selv og sine behov
• Barnet får mulighed for at være ude i alt slags vejr og blive guidet i hvad udelivet kan bestå af

Læringsmiljø 3-6 år

• Barnet møder motivation for alsidig fysisk aktiv leg og bevægelse i hverdagen
• Barnet møder bevægelseslege som lærer det hvad acceptabelt kropslig nærhed er og at føle egne grænser og hermed kunne sige til og fra
• Barnet er fysisk aktiv i hverdagsrutinerne
• Barnet møder læringsmiljøer for sansestimulation
• Barnet møder en hyggelig stemning, når børn og personale spiser sammen  Barnet vil blive introduceret til sunde alternativer
• Barnet vil være en aktiv deltager i de månedlige bage, mad og båldage
• Barnet bliver introduceret til almene hygiejneregler ex. Vaske hænder og pudse næse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Naturoplevelser giver barnet en følelsesmæssig, kognitiv og kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter, og motorisk træning.

Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets begyndende evne til at systematisere og kategorisere deres omverden ved at italesætte det for barnet. Barnet vil få æstetiske oplevelser med naturen som er med til at udvikle barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af.

Barnet tilbydes, i et læringsmiljø som aktivt inddrager barnets viden, erfaringer, undren og nysgerrighed, hvor personalet har fokus på science og naturvidenskab. Det pædagogiske personale tilrettelægger et læringsmiljø som giver barnet mulighed for at eksperimentere med rum, antal og form som en tidlig indgang til det matematisk sprog.

Læringsmiljø 0-2 år

• Barnet kommer til at arbejde med de forskellige årstiders kendetegn
• Barnet oplever at være ude i alt slags vejr og på alle årstider
• Barnet bliver introduceret til forskellige typer flora, fauna og vegetation
• Barnet bliver introduceret til kroppens forskellige funktioner fx hjerteslag, svede, fryse
• Barnet møder personalet der sætter ord på både matematiske og naturmæssige begreber og fænomener
• Barnet vil lære at værne om naturen, passe på dyre- og plantelivet, sorter affald og spare på ressourcerne
• Barnet vil være i læringsmiljøer med fokus på bæredygtighed fx med at passe på legetøjet eller slukke for vandet
• Barnet vil blive tilbudt forskellige lege, hvor børnene kan prøve kræfter med at bygge, konstruere og eksperimentere med fx videnskabelige fænomener, årsag og virkning
• Barnet er en del af spireprojektet hver forår/sommer, hvor der plantes, vandes, høstes og smages
• Barnet bliver introduceret til forskellige digitale og tekniske redskaber

Læringsmiljø 3-6 år

• Barnet vil opleve at være ude i alt slags vejr og på alle årstider
• Barnets støttes at udvise respekt for dyr og planter
• Barnet får en viden om affalds sortering
• Barnet tilbydes læringsrum hvor det kan prøve kræfter af med at eksperimenter med at bygge, skabe og konstruere.
• Barnet bliver introduceret til forskellige digitale og tekniske redskaber
• Barnet bliver introduceret til kroppens forskellige funktioner fx hjerteslag, fryse, svede
• Barnet vil komme til at gå på opdagelse og sanse naturens beboere og materialer
• Barnet vil møde personale som støtter det i at kunne undres

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

I Nordlundens Idrætshus er personalet bevidste om, at alle børn bliver hørt og har en demokratisk stemme. Personalet er kulturformidler og brobygger til at hjælpe barnet med at forstå egne værdier og have respekt for andres i forhold til forskellige kulturer, værdier og traditioner med forståelse for barnets kulturelle baggrund. Gennem ligeværdig dialog inddrages forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familie­strukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af så alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab.

Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker til udvikling af personlig og social identitet. Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der er bevidste om deres rolle som kulturformidlere.

Nordlundens Idrætshus læringsmiljøer tilbyder og inspirerer børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Dette gøres ved egne æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur.

Læringsmiljø 0-2 år

• Barnet møder åbne, nysgerrige og undersøgende personale, der præsenterer det for kultur, traditioner og værdier
• Barnet bliver introduceret til forskellige former for æstetiske og kulturelle oplevelser og udtryksformer fx teater, litteratur, museum, musik, kunst, medier og lokale tilbud
• Barnet møder læringsmiljøer, som understøtter dettes initiativer
• Barnet oplever forskellige læringsrum, hvor det finder stimuli og giver mulighed for at finde sin egen udtryksform
• Sammensætningen af de mennesker barnet møder i institutionen giver mulighed for at se og opleve forskellige måder at klæde sig på, hører forskellige sprog, værdier og traditioner

Læringsmiljø 3-6 år

• Barnet møder åbne, nysgerrige og undersøgende personale, der går i dialog med barnet omkring spørgsmål om kultur, traditioner og værdier
• Barnet bliver introduceret til forskellige former for æstetiske og kulturelle oplevelser og udtryksformer fx teater, litteratur, museum, musik, kunst, medier og lokale tilbud
• Barnet møder læringsmiljøer, som understøtter egne ideer, skabertrang og fantasi
• Barnet oplever forskellige læringsrum, hvor det finder stimuli og giver mulighed for at finde sin egen udtryksform

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

I Nordlundens Idrætshus arbejdes der med evalueringskultur i flere lag. Der er implementeret en systematisk evaluerende praksis, hvor der igennem processen, vurderes og reflekteres over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, dannelse, læring og udvikling. Her sættes der særskilt fokus på en større udfordring, et specifikt tema eller måske en praksis hvor ønsket er at opnå en forandring eller der er nogle bestemte spørgsmål, personalet eller ledelsen gerne vil have svar på. Denne systematiske evaluering er afgrænset i en tidsperiode.

Der arbejdes på at reflektere og være selvkritiske i forhold til Nordlundens Idrætshus pædagogiske praksis, sådan at der hele tiden udvikles og kvalificeres. Didaktisk benyttes K1 og K2 skemaer, hvor der både på stuerne og på afdelingerne holdes fast i evalueringsmetoden.

Nordlundens Idrætshus, arbejder med TOPI, hvor fokus er det enkelte barns trivsel, læring udvikling og dannelse, herunder også en speciel opmærksomhed på børn i udsatte positioner.

Det er ledelsens ansvar at få etableret en evalueringskultur i Nordlundens Idrætshus der udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. Både det pædagogiske personale og ledelsen skal løbende forholde sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evaluering og den pædagogiske dokumentation skal offentliggøres.

Nordlundens Idrætshus vil konkret arbejde med evalueringskulturen på følgende måde  

• Ledelsen etablerer rum, tid og ro til arbejdet med evaluering 
• Evalueringen følges op af nye formål og tiltag
• Der arbejdes løbende med refleksion over - og evaluering af, den daglige praksis
• De pædagogiske fyrtårne har en aktiv rolle
• Her benyttes stue og afdelingsmøder til fællesrefleksion
• Vi arbejder med systematisk evaluering

Eksempler på emner til undersøgelse

• Undersøgelse af, hvorfor det ofte er de samme børn i børnehaveafdelingen, som ikke deltager i fælleslegene
• Undersøgelse af, hvordan der skabes rammer til etablering af et børneråd og dermed mere demokrati i Nordlundens Idrætshus 
• Hvordan kan der arbejdes med hverdagsrutinerne for at sikre, at de er en integreret del af læringsmiljøet
• Undersøgelse af, hvordan der skabes det bedste læringsrum i tidsrummet 8:00-8:30, så alle børn og forældre bliver set og hørt, når de kommer i institutionen på dette tidspunkt

Dokumentation

• Sprogvurdering 3-6 år
• Månedsplaner
• Pædagogisk idræt - K1 og K2 skemaer
• "Hjernen og Hjertet"
• Iagttagelser af børnegruppen
• Praksisfortællinger
• Børne-interviews
• Dagtilbudslovens § 11 ”Vis hvad du kan” screeninger
• Udsagn fra børnene - perspektiver
• Fokusskemaer, handleplaner og underretninger
• Relations-skemaer
• Struktureret evaluering af læringsmiljøer
• Kollegiale observationer
• Udsagn fra forældrene omkring barnets trivsel og udvikling
• Opslag på AULA og info fra AULA
• Beskrivelser af dagens aktiviteter igennem praksisfortællinger og AULA
• Billedserier/videoer af processer, aktiviteter og hverdagsrutiner og tegn på læring
• Lagret materiale på tablets fx fotos, filmklip, lydklip, e-bøger, Go Pro m.m.
• Tegninger, plancher og malerier skabt i fællesskab
• Kreative fremstillede produkter, tegninger og ”opgaver”
• Produkter lavet af naturmaterialer, som børnene selv har fundet i naturen
• TRAS og TRASMO-vurderinger
• Tilbagemeldinger fra PIV
• KIDS
• TOPI

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Systematisk evaluering af det pædagogiske læringsmiljø ”Morgentiden 7.45-8.30”

Februar – marts 2019 og opfølgning september 2019

Deltagere 4 pædagoger fra begge afdelinger 0g ledelsen – Alt materiale bliver fremlagt for den øvrige personalegruppe.

Sammenhæng:

Læringsmiljøet bliver opfattet forskelligt fra morgen til morgen. Sommetider opleves det, at der er mange børn samlet samme rum og der kan være lidt larm fra de større legene børn. Andre personaler anser morgenerne rolige. Vi ønsker at skabe et godt læringsmiljø for alle børn, hvor der er plads til både at spise morgenmad i ro og hygge, men også give plads til leg og bevægelse for de større børn.

Formål – Hvad vil vi blive klogere på?

Morgentid og overgange. Perioden imellem kl. 7.45-8.30, hvordan kan vi udvikle på det pædagogiske læringsmiljø i den periode?

Vi ønsker at undersøge og indsamle viden omkring følgende spørgsmål:

• Hvad tilbyder vi i denne periode?
• Hvad gør læringsmiljøet for de børnehavebørn som møder ind i vuggestuen og skal i børnehaven kl. 8.00?
• Hvordan tages der imod børn og forældre kl. 8.00 i børnehaven?
• Hvordan tages der generelt imod børn og forældre i begge afdelinger i denne periode?
• Er der nogle morgener der fungerer bedre end andre?
• Er der nok personale i dette tidsrum?
• Hvor mange børn er der i dette tidsrum?
• Hvordan er det æstetiske børnemiljø i dette tidsrum? Er der eksempelvis stolet ned og tændt lys?
• Bliver der sat aktiviteter i gang?
• Er der kvalitet i samspillet mellem børnene i dette tidsrum?
• Hvor fleksible er personalet i overgangen, overfor børn og forældre og kollegaer?
• Hvordan er rollefordelingen imellem personalet? Er der fokus på kerneopgaven?
• Hvor mange stuer bliver åbnet i dette tidsrum og er der forskel på morgener?

 

Metode – Hvordan skal vi blive klogere?

• Vi indsamler forskellig dokumentation – som kan hjælpe med til viden til analysen
• Forældre interview med 3-4 faste spørgsmål – Dette optages/skrives ned
• Go pro kamera på børnehavebørn fra kl. 7.45-8.30 – For at sætte fokus på børneperspektivet
• Lister fra Tabulex – der viser hvor mange børn der er i tidsrummet
• KIDS observationer i begge afdelinger – Børnehavepædagoger observerer 2 dage hver i vuggestuen – Vuggestuepædagoger observerer 2 dage hver i børnehaven.
• Ekstern observatør 2 dage hver afdeling
• Lederen på selvvalgte gennem flere dage – på begge afdelinger

 

 

Tiltag:

Vi indsamler dokumentation i perioden 18 februar til 28 marts

Vi laver 1. analyse torsdag d. 28. marts 8.30-10.30

Og 2.analyse torsdag d. 11.april 8.30-10.30

Vi videns deler med personalegruppen på fredagsmødet d. 26.april

Ansvarlig - Hvem gør hvad?:

C printer KIDS ud til alle observanser – KIDS materialet bruges i observationerne

S + M laver spørgsmål og interviewer forældre i begge afdelinger

L er tovholder for indsamling af go pro materiale

Ekstern observatør bruger ligeledes videooptagelser.

Ledelsen laver planlægningen i forhold til tid til observation og printer liste ud fra Tabulex og er tovholder og facilitator for processen

Opfølgning – Hvad viste data og dokumentationen os?:

Fakta omkring børne fremmøde i denne tidsperiode

Kl. 8.00: minimum 3 /maksimum 9 vuggestuebørn og minimum 6 /maksimum 14 børnehavebørn

Kl. 8.30: minimum 10/maksimum 16 vuggestuebørn og minimum 15/maksimum 31 børnehavebørn

3-4 personaler i alt før kl.8.00 og 5-6 personaler imellem kl. 8.00-8.30

Vi vurderer at der er et passende antal personaler i begge afdelinger

Forældreinterviews:

Der blev interviewet 6 forældre i alt fra begge afdelinger og nogle af deres pointer er nedskrevet her:

God følelse, når man går fra sit barn

Godt og nemmere at søskende bliver afleveret samme sted, Nemmere at aflevere i vuggestuen

Tryghed, Tryg når man går ud ad døren – Der bliver spurgt og lyttet

Godt morgenmads tilbud, perfekt morgenmadstilbud, Madpakker på køl

I skal være opmærksomme på vores udstråling og mimik (hvis man ikke kan dansk) Mere smil

Kram og knus. Mere af det. Også store børn

Kan sige til hos personalet   når der er noget man er utilfreds med

Personalet er meget venlige – Stoler på personalet

Utrygt med nye voksne hver morgen i starten – Får de nye voksne informationer om barnet?

Vi skal være opmærksomme på:

Huske at smile imødekommende og hilse på alle

Anvise til køleskab, så madpakker kan komme på køl

At også store børn har brug for kram og omsorg i afleveringen

At anerkende betydningen af at være søskende – Fordele og dilemmaer

GO PRO:

Blev anvendt på et enkelt børnehavebarn i overgangen fra vuggestueafdelingen til børnehaveafdelingen.

Viser rolig morgenstund, personale der giver sig tid, sætter ord på børnene og en god stemning

Vi skal være opmærksomme på:

Huske på at tiden ikke er en afgørende faktor – Vær fleksibel og rollefordel imellem kollegaer

Observationer:

Der indsamlet dokumentation fra 12 forskellige observationer i begge afdelinger. Her er benyttet KIDS materialet og endvidere har vi benyttet os af video observationer. Observationerne viste:

God sprogunderstøttelse - god modtagelse og nærvær- børnene bliver mødt anerkendende -God rollefordeling-Manglende rollefordeling -God ro -Der sættes lege i gang – Godt legemiljø - Minus legemiljø -Forskelle på dage –God kontakt til børnene -”Forstyrrelse af en kollega” - For meget kommunikation Personalet imellem - For megen fokus på morgenmadsvogn og praktiske opgaver -Morgenmadsvognen kørt væk kl. 7.55 - Minus åbnet på alle stuer ikke tændt lys – Uvelkomment -Børnehaven virkede lukket -Fokus på at støtte børnene til at gøre tingene selv - Personalet siger godmorgen til hinanden -Søskendende Vuggestuebørnene kan blive kede af det når de store går -”Køkkenmøde” omkring kaffebrygning osv. -Alle stuer åbne 8.30 - Tidsrummet 7.55-8.05, Pres i garderoben, Er der plads? - Hvilke stuer skal åbnes i børnehaven om morgenen? - Hvornår have tøjet af – Hvis de ex. Kommer 7. 55? Samme retningslinjer  - Rollefordeling ved morgenmadsbordet – Er der børn der sidder lang tid alene ved et bord? -Generel godt læringsmiljø

Hvad skal vi være opmærksomme på?

At kunne rollefordele uden det betyder at der er tale om ringe faglighed - Fungerer bedre nogle dage end andre -Professionelle rum for sparring, Hvor og hvornår? - Vent med dette til der er nok personale, evt. kl. 8.30 -Hvor længe må børnene få morgenmad? - Hvor skal der åbnes og hvor mange stuer? - Mørkt og ikke stolet ned - Husker vi at Søskende skal sige farvel til hinanden? - Have fokus på kerneopgaven i dette tidsrum - Tavs viden, Fælles ansvar at informere ny ansatte – Rollefordeling - At lede og blive ledt - Med tanke på fysik arbejdsmiljø og løft af mange stole - Gode relationer

 

 

 

Prøvehandling / Nye formål/ Hvad gør vi nu?:

Disse afprøves frem til og med august hvorefter de evalueres ved hjælp af nye observationer og go pro

1. Vi justerer overgangstidspunktet

• Børnene som skal i børnehaven skal først tage tøj på kl. 8.00 - Her hjælper en vuggestue medarbejder med gruppen og vi giver os tid til, at børnene kan støttes i at gøre tingene selv.
• Det giver 8.eren i børnehaven mulighed for at tænde lys på alle stuer (ikke om sommeren) og stole ned på egen stue og tvillingstuen. Der opstilles endvidere et legemiljø som indbyder til leg eller kreativitet.
• Når den anden åbner kommer over med børnene, åbner denne i den ”anden ende” begge stuer.
• I vuggestuen tændes der ligeledes lys, også på badeværelserne ud mod vejen, så der ser åbent og indbydende ud.

 

2. Vi arbejder med en anerkendende fleksibilitet – Det betyder:

• Børnene kan få lov til at lege eller spise færdig
• Børnene kan få morgenmad frem til kl. 8.00 også selvom de er blevet tilbudt det tidligere på morgenen
• Hvis barnet ikke når at få morgenmad, tilbydes det morgenmad to go eller en mad fra madpakken
• Vi skal huske børneperspektivet frem for tid eller vores rutiner og struktur.
• Vi husker på at forberede børnene og sætte ord på dem, os selv og hinanden.
• Eksempelvis i overgangen at forberede børnene på at vi snart skal i børnehaven. Og huske på at søskende skal sige farvel til hinanden.
• Vi hjælper hinanden imellem afdelingerne.

 

3. Vi skal arbejde med at rollefordele

• Italesæt rollerne og hvad du vil have din kollega til at hjælpe med.
• Vi skal kunne lede og blive ledt – eksempelvis at kunne sende sin kollega ned og åbne egen stue, uden det betyder at kollegaen ser skævt til en. Altså fokus på egen og hinandens faglighed.
• Vi har fokus på kerneopgaven at tage godt imod børn og forældre og derfor kommer kaffebrygning i sidste række.
• Vi skal dele ud af vores tavse viden og sideoplære nye kollegaer om vores organisering og struktur. Eksempelvis at etablere gode lege og læringsmiljøer i dette tidsrum, fremfor kollegial sparring. Ledelsen må etablere professionelle rum til refleksion og sparring. (Dette nås ikke inden for prøveperioden)

 

4. Praktiske opgaver

• -Det er ikke vigtigt at morgenmadsvognen bliver ryddet op kl. 8.00.  Den kan vente til 8.30 hvor flere personaler er mødt ind. Den skal ikke køres i køkkenet, mens børnehavebørnene er ved at tage tøj på.
• -Husk at italesætte for nye forældre, at de har mulighed for, at sætte deres barns madpakke i køleskabet i vuggestuen.

 

 

Opfølgning systematisk evaluering af  ”morgentid 7.45-8.30”  september 2019

Deltagere 4 pædagoger fra begge afdelinger 0g ledelsen – Alt materiale bliver fremlagt for den øvrige personalegruppe.

Sammenhæng og formål:

Morgentid og overgange. Perioden imellem kl. 7.45-8.30, hvordan kan vi udvikle på den periode?

Vi vil undersøge, hvordan de prøvehandlinger vi satte i gang forår 2019 i forhold til morgentiden virker

Er der noget der har ændret sig?

Hvordan virker tiltagene?

Hvordan oplever personalet prøvehandlingen?

Hvad har vi lært? Også i forhold til denne metode til undersøgelse af praksis?

Vi vil lave en procedure for, hvordan morgentiden i Børnehuset Nord skal være

Metode:

Udviklingspædagogen observerer 4 dage, KIDS – 2 dage i hver afdeling

Go Pro – Børneperspektivet

Episode beskrivelser – Personale perspektivet

Tiltag:

Observationerne foregår i september

Vi samles og analyserer i oktober

Og laver efterfølgende en procedure, som præsenteres for det øvrige personale

Tegn – Hvad skal vi se efter om vi er på vej mod målet?

Når vi ser at handlingerne virker og vi møder børn, forældre og personale der trives i morgentiden

Opfølgning:

Vi laver en procedure for morgentiden ud fra de nye data vi indsamler – Disse præsenteres for personalet efterår 2019 - Ledelsen er ansvarlige for processen

 

 

 

 

Læringsmiljøet omkring ” Morgentiden 7.45-8.30” i Børnehuset Nord

 

• I alt det arbejde vi gør, skal vi indtænke børnenes perspektiv

 

• Når der åbnes i vuggestuen, tændes der lys på alle stuer, også på badeværelserne ud mod vejen, så der ser åbent og indbydende ud

 

• Kl. 7.30 bliver der åbnet en stue ekstra i vuggestuen og en børnehave og en vuggestuemedarbejder hjælpes ad med gruppen og vi giver os tid til, at børnene kan støttes i at gøre tingene selv – Der kan være både vuggestue og børnehavebørn på denne stue.

 

• Børnene kan få morgenmad frem til kl. 8.00 også selv om det har sagt nej tidligere på morgenen.

 

• Børnene kan få lov til at lege eller spise færdigt. En medarbejder kan følge barnet i børnehaven senere

 

• Hvis barnet ikke når at få morgenmad, tilbydes det morgenmad to go eller en mad fra madpakken

 

• Vi skal huske at forberede børnene på vi snart skal i børnehaven og sætte ord på os selv og børnene. Eksempelvis i overgangen at forberede børnene på vi snart skal gå i børnehaven og huske at søskende skal sige farvel til hinanden

 

• Børnene som skal i børnehaven skal først tage tøj på kl. 8.00

 

• Her hjælper en vuggestuemedarbejder og vi hjælper hinanden i overgangen.

 

• Det giver 8.eren i børnehaven mulighed for at tænde lys på alle stuer (ikke om sommeren) og stole ned på egen stue og tvillingstuen. Der opstilles endvidere et legemiljø som indbyder til leg eller kreativitet – Børnene skal have mulighed for at lege på begge stuer

 

• Når den anden børnehavemedarbejder kommer over i børnehaven, åbnes begge stuer i den ”anden ende” - Børnene skal have mulighed for at lege på begge stuer.

 

• Vi skal arbejde med at rollefordele

 

• Italesæt rollerne og hvad du vil have din kollega til at hjælpe med

 

• Vi skal kunne lede og blive ledt – eksempelvis at kunne sende sin kollega ned og åbne egen stue, uden det betyder at kollegaen ser skævt til en. Altså fokus på egen og hinandens faglighed – Eksempelvis også tage beslutningen omkring et møde eller aktivitet skal udsættes eller aflyses (ud fra barnets perspektiv)

 

• Vi har fokus på kerneopgaven og at tage godt imod børn og forældre og at etablere gode lege og læringsmiljøer

 

Systematisk evaluering 2021 – Implementeringen af leg, bevægelse og idræt som et læringsmiljø

Sammenhæng:

Børnehuset Nords personale er i gang med at certificere sig til Idræts institution og arbejder med at etablere nye lærings miljøer, hvor krop, bevægelse, leg og idræt skal have en mere dominerende rolle.

Endvidere er vi tidligere blevet certificeret som bevægelses institution og flere af personalerne har fået en efteruddannelse i pædagogisk idræt.

Hvad ønsker vi at blive klogere på?:

Vi ønsker at undersøge om vi er på rette vej i forhold til at implementere lærings miljøer for børnene i vores dagtilbud, hvor der er fokus på bevægelse, leg og idræt?

Om vi i disse læringsmiljøer inkluderer børnenes perspektiver og om vi i de læringsmiljøer understøtter deres udvikling, dannelse, læring og trivsel?

Hvem er deltagere i den systematiske evaluering?

• 2 pædagoger fra vuggestuen
• 2 pædagoger fra børnehaven
• Ledelsen
• Pædagogisk konsulent

 

Hvilke spørgsmål vil vi undersøge og indsamle viden og dokumentation omkring?:

Ud fra de 2 læringsmål, fra den styrkede læreplan, Krop, sanser og bevægelse, vil vi indsamle viden og dokumentation:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Underspørgsmål:

-        Bruger vi det vi har lært i pædagogisk idræt?

-        Får vi legene nok ind på stuerne? Og ud på legepladsen? Hvad er børnenes oplevelse?

-        Bruger vi skemaerne k1 + k2?

-        Kommer bevægelse ind i PIXI – Får vi tænkt samlingerne ind?

-        Hvad er forældrenes oplevelse?

-        Begrænser vi børnene i deres bevægelse? Får børnene lov til at bruge voksenstolen?

-        Griber vi børnenes ideer?

-        Ved forældrene at vi er i gang med idrætscertificeringen?

-        Hvordan orienterer vi forældrene på Aula omkring idræt/bevægelse?

-        Hvordan udnytter vi rum og materialer? Benytter vi naturmaterialer?

-        Er personalet bekymret for at bevægelse og pædagogisk idræt giver uro eller kaos?

-        Personale og interesser – Kompetencer – er vi gode til at inspirere hinanden og tør vi at udfordre hinanden kollegialt – Og tør vi sige det til hinanden – Og har vi tydelige forventninger hinanden?

-        Skal de voksne altid bestemme hvilke legetøj eller aktiviteter børnene skal lege med?

-        Er de voksne for aktive?

-        Hvordan understøtter vi legen i forhold til de 3 lærings rum?

-        Hvordan understøtter vi børnenes nærmeste udviklingszone?

-        Hvordan tænker vi bevægelse ind i hverdagsrutinerne?

-        Hvordan tænker vi børneperspektivet ind i arbejdet?

-        Tager vi højde for børn i udsatte positioner?

-        Hvordan udnytter vi rum/ arealer der ikke er vores egne?

-        Kommer børnene på tur?

-        Kan vi bruge bevægelse til at give ro? Høj og lav arousel!

-        Ser vi børnene profilere af pædagogisk idræt og bevægelse? Hvor ser vi tegn på dette?

-        Hvordan arbejder vi med at situationsbestemme? Eksempelvis – nogle gange kan de suse rundt på kontorstole og andre gange ikke? Kan vi finde alternativer i de situationer hvor vi bliver nødt til at sige stop til aktiviteter?

-        Hvordan fordeler vi os, så vi tilgodeser børnenes behov? Også sidst på dagen?

-        Kan vi blive skræmt af om vi kan få stoppet det højlydte? Kan vi leve med at vi ikke har kontrol?

-        Er vi bevidste om at rollefordele?

-        Hvordan navigerer vi bevægelseslege – Justerer legene og udvikler dem undervejs, sådan at alle børn er inkluderet og at børnene bliver hørt? Har vi en pædagogisk bagdør i vores pædagogiske praksis?

 

Metode – Hvordan vil vi blive klogere?:

Forældreperspektiver på idræt –krop- motorik –

Vi stiller 2 spørgsmål til alle forældre. Vi lægger det op på AULA og forældrene svarer til ledelsen

1. Vi er i gang med at certificere os til idræts institution – Kan i mærke på jeres barn at vi har mere fokus på bevægelse hos os i børnehuset Nord?

2. Hvad er vigtigt for jer forældre at vi er opmærksomme på, omkring jeres barns udvikling i forhold til krop, bevægelse og motorik?

Børnenes perspektiv

Børneinterview 4 børn i storbørns gruppen

Børnetegninger- 4 børn i storbørns gruppen (med kommentarer)

Go Pro i vuggestuen – 2 børn + 2 børn på myretuen

Ekstern Observatør

Ledelsen spørger den pædagogiske konsulent om hun kan være observatør – 1 dag hvor hun både er i børnehaven og vuggestuen

Observationer

Ledelsen observerer i begge afdelinger

I+P observerer i børnehaven

M observerer 2 dage vuggestuen

Vi bruger KIDS til observations materiale til alle observatører

Didaktik

Vi indsamler PIXI skemaer for at kunne se om der er tænkt bevægelse/idræt/pædagogisk idræt/bevægelses samlinger ind i planlægningen                                                                                                                                      Pixi skema – Fra Vuggestuen + Børnehaven   september og oktober 2020

Personalets perspektiver

Der udsendes et skriftligt interview til personalet. Der tages udgangspunkt i nogle af de ovenstående spørgsmål

Tiltag – Hvad vil vi gøre for at opnå målet – Tidsplan:

Vi indsamler dokumentation i tidsrummet 15 marts til 22 april 2021

Holder næste møde d. 22. april og finder der ud af om vi skal arbejde videre eller?

Ansvarlige – Hvem gør hvad?:

• Ledelsen kontakter den pæd. Konsulent
• M printer spørgsmål fra KIDS til brug til observationer
• GO pro P + M
• Observation P+I+M+O
• Ledelsen laver spørgsmål til personalet
• D forældre perspektiv
• D Børne perspektiv
• D Pixi skemaer

Ledelsen er tovholder for Processen og afsætter tid i skemaet

Opfølgning – Hvordan og hvornår vurderer vi om vi har nået målet?:

Vi afsætter den nødvendige tid til indsamling af data og til refleksion over det indsamlede materiale.

Første møde er i april 2021 og andet møde er maj 2021.

På sidste møde vurderer vi om vi skal bruge mere tid.

Hvad viste dokumentationen os?:

1. Observationer - Opsamlende er følgende opmærksomhedspunkter:

Opmærksomhed på børn i udsatte positioner – Ser bevægelseslege – Vikar blev guidet – Vekselvirkning mellem høj og lav arrousel – Børn der leger alene – Slidte fysiske miljø – ser nærvær, samspil, øjenkontakt – God rollefordeling – Ser god leg ude og inde – Uro/gråd – Generel vilje til bevægelse – Mangler formål/hvad vil vi – God kontakt og engagement hos personalet – Gode legeredskaber – Legen har en værdi i sig selv – Hvordan udfordres kropsleg? –Bevægelse ind i læreplan – Sulten personalegruppe/Motiveret for ny viden – Ser børnene voksne rollemodeller – De voksnes glæde – ikke god støj dæmpning i børnehaven – God læring i legen – Der er vilje – Der bliver lavet meget – Større intensitet når stuen er delt i mindre grupper – Hvor meget bliver der differenceret imellem alder og udvikling? – Ser vi børnenes perspektiv – forskellig artet bevidsthed blandt personalet – tydelig instruktion til lege – dårlige fysiske rammer - 

 

 

 

1. 2.      Go Pro

Der blev optaget 3 film i vuggestuen som viser forskellige fysiske læringsrum.

Vi ser tydelige, glade voksne. Personalet viser begejstring i samspillet. Vi ser børn i bevægelse – Også børn der står på sidelinjen og kigger på.

1. Børneinterview

6 børn er blevet interviewet forhold til:

Hvilke bevægelse lege der er sjove at lave inde og ude:

Fodbold- Cykle – gynge – rutche – løbe – Monster leg – Lavaen kommer – Påskeharen – Hinke – Tornerose – Der kom en mand fra det røde hav – Gulerod – Fangeleg – Basket bold – Klatre i træer – zombieleg – lege frisør – hjælp hjælp fangeleg – Kongespil – musik – Stop dans – Keglen – Lille hund – Slåskamp – Stikbold – ikke løbe for langt – At de voksne er med til at lege -

Hvor må man lege bevægelseslege:

Udenfor – I salen – I skoven – på bordet - Mellemgangen

Er der nogle gange hvor du har lyst til at bevæge dig, hvor de voksne sige du ikke må?:

”Den anden side må vi ikke lege på” – ”Ikke lege på cykelsiden” – ”Vi må ikke slås og skubbe” – ”vi må ikke være på gangen” – ”Slå det må vi ikke” – ”jeg må ikke gå ud alene” – ”De voksne siger stop” – ”Ikke kravle op i hegnet” –” Ikke cykle ned af trappen”

Vi blev opmærksomme på, at vi har et stort legekatalog som børnene kender og bruger aktivt. Vi har et læringsmiljø der opfordrer til bevægelse både ude og inde. Børnene kan godt lide, når de voksne er aktive og leger med.

1. Børnetegninger

Børnene blev opfordret til at tegne den bevægelsesleg de bedst kan lide at tegne. Vi er blevet opmærksomme på, at børnene bliver påvirket af hinandens tegninger – De tegner det samme.

1. 5.      Forældreundersøgelse

Vi lavede spørgeundersøgelse via AULA. Desværre var der kun 4 forældre der besvarede spørgsmålene. Svarene viste at forældrene efterlyste flere ture, og natur og bevægelse på disse ture. Dans og hop på legepladsen vil også være godt. Vi skal være tålmodige med børn, som er lidt forsinket i deres motoriske udvikling. Forældrene giver udtryk for, at de kan se vi arbejder med bevægelse og idræt og at børnene fører det med hjem.

Vi skal gøre forældrene opmærksomme på alt den gode bevægelse, leg og idræt vi laver – Benyt AULA som platform for dette

1. 6.      PIXI

Vi ser tegn på bevægelse i 3 ud af 4 skemaer – et skema er ikke udfyldt. PIXI skemaer er lavet i en periode, hvor vi også har lavet K1 og K2 skemaer, i forbindelse med pædagogisk idræt.

Vi blev opmærksomme på – At evalueringen i PIXI mest handler om tilbageskuende evaluering og vi erstatter denne evalueringsform med evaluering i K1 og K2 skemaer og med den systematiske evaluering.

 

1. 7.      Personale undersøgelse

Der blev udsendt 3 spørgsmål – hvor personalet i anonymiseret form, kunne svare.

1. Hvordan har du det med at være kropslig aktiv?
2. Er der nogle aktiviteter, hvor du føler dig hæmmet?
3. Hvor ligger dine spidskompetencer i, at understøtte børnenes fysiske udvikling?

Alle fastansatte -1, har svaret på undersøgelsen. Der kom kun positive tilbagemeldinger – personalet er indstillet på at yde det de kan, både i forhold til den pædagogiske idræt og bevægelse.  Vi blev opmærksomme på, at vi kan arbejde med kollegial feedback – øve os i at støtte hinanden og bruge hinandens kompetencer. At vi skal støtte hinanden, så vi bliver ved med at tage initiativer og overholder de aftaler vi laver.

 

Hvad gør vi nu?:

• Personalet bliver præsenteret for hovedpunkterne i evalueringen d.7 juni 2021. Her arbejdes der i grupper der kommer med tilbagemeldinger, til fælles refleksion.
• Evalueringsgruppen mødes igen inden sommer, og arbejder med at få vores nye formål og personalets perspektiver, indskrevet i vores læreplan – Gruppen skal også arbejde med forbedring af vores fysiske læringsmiljø.
• Brug vores læringsmiljø hjul (Se nedenunder) og vores underspørgsmål i dette arbejde!
• Dette arbejde introduceres i august 2021, hvor vi arbejder med implementeringen af læringsmiljøet bevægelse/leg/idræt, i hele personalegruppen.
• K1 og K2 skemaer erstatter evalueringen i PIXI.
• PIXI skemaer benyttes fremad rettet som inspiration (M+D laver disse i løbet af sommeren)
• Vi arbejder med forsat med bevægelse, leg og idræt som et læringsmiljø – Vi skal have bevægelse som punkt på hvert personale møde – Og arbejder videre med læringsmiljøet i 2022 i de nye omgivelser.

 

Børnenes Indflydelse og deltagelse

• At personalet leger med/er legende
• At vi griber nuet/det spontane
• At vi griber børnenes initiativer
• At vi har et blik for alle børns deltagelses muligheder

Forældresamarbejde

• Vi samskaber med forældrene
• (lytter til og bruger forældrenes ideer og perspektiver)
• Fokus på den gode bevægelses historie på Aula

Pædagogisk deltagelse, børnesyn og læringsforståelse

• Der er pædagogisk deltagelse i alt samspil, relationer og igennem hele dagen
• Have øje på børnepersketivet hele dagen - Følge barnets intentioner
• Rollefordeling, lede, guide, både nyansatte og hinanden
• Vise begejstring og glæde i samspillet
• Vidensformidling
• At være kritisk i eget sprogbrug og kulturelle udtryksformer
• K1 og K2 skemaer (skaber rollefordeling, struktur, evaluering i idræt/bevægelse)
• Prioritering af resurser i den samlede gruppe børn.
• Udfordre børnene
• Læringsmiljø - Så vi understøtter børnenes Trivsel, læring, dannelse og udvikling
• Bevægelse/leg og idræt

Rum, materialer, organisering, legezoner

• Vores fysiske læringsrum skal inspirere til leg/bevægelse/idræt
• (Biodiversitet, rum og legezoner skal indrettes efter børnepersketiver og der skal være tilgængelige materialer - Også til bevægelse. Det skal være tydeligt hvor der ex. er bevægelse og hvor der er ro)
• Personalet skal organisere sig - Rollefordele. Ex. en til legen på gulvet, en til bevægelse aktivitet, en til telefon og det praktiske
• Personalet deler sig ud i zoner på legepladsen

Samfundsmæssige og Institutionelle mål

• Vores pjece om lokale idrætsforeninger skal på hjemmesiden
•  Læreplan - Mål -dagtilbudsloven
• Inddragelse af lokalområde
• Personalepolitik